Min kommentar til Tema-rapport fra DMU om

 

                                         Anskydning af vildt.

 

Røntgenfotografering af div. fugle er meget godt, da man kan se hvor mange

procent der er ramt af hagl, jeg kunne bare godt tænke mig og få at vide om

de er skudt med jernhagl eller blyhagl, da blyhagl deformerer og giver en

større chokvirkning. Min egen erfaring med jernhagl viser at man skyder

ænder som flyver videre og efter 200-300 m. falder død ned (det er langt og gå

efter ænder), det værste er hvis de falder i rørskov, så er det svært og finde

dem, selv med en god hund, da man aldrig kan se 100 procent på den afstand

hvor de falder i rørene, når man så får dem samlet op viser det sig at de er

ramt 4-7 hagl som er gået tværs igennem, havde det været blyhagl var de

deformeret og anden var faldet ned inden for 75 m. Da jeg skød med blyhagl

skete det næsten aldrig at de fløj så langt og jeg skød dengang med Eley 12/76

5 hagl og i dag med Federal 12/76 3 hagl. Selvfølgelig kan man lungeskyde

dem så de går på stive vinger, men så kan man da se at de er ramt, også en

anden ting er, hvordan ser man om fuglene har fået indskudt hagl i Danmark

og ikke i de andre lande de har passeret, der står blandt andet at to tredjedele

af udbyttet af kortnæbbede gæs fra Svalbard-bestanden nedlægges i

Danmark, af de undersøgte kortnæbbede gæs havde 25 % indskudte hagl efter

første jagtsæson, mens 36 % af de ældre gæs havde hagl (jeg ved godt vi ikke

skal gøre os bedre end vi er, men der kan sættes spørgsmål ved mange ting).

eksempelvis:

 

344 kortnæbbede gæs blev røntgenfotograferet 1990-92 og 11 i 1988 ud af

dem var 33,8% ramt af hagl og i vinteren og foråret 1996 blev 58 ældre gæs

skudt med riffel og ud af disse var 36 % ramt af hagl. De 344 kortnæbbede

gæs der blev brugt var indfanget til ringmærkning over 3 år, det er ikke

mange om året ud af en bestand på ca.34000 og hvis der er fanget flere til

ringmærkning, hvordan har man så udvalgt de 344 der blev brugt, har man så

taget de der så dårligst ud eller eventuelt så anskudt ud, for så kan man

hurtigt få procenterne til at fare op om ørene på jægerne.

 

Jeg forstår slet ikke, at man kan tillade sig at omregne det til så store tal, som

det fremgår, eksempelvis at ca. 10 000 ældre gæs har hagl i kroppen, og at

1000 førsteårs og mindst 2000 ældre gæs får indskudt hagl årligt. Det er store

tal, når der kun er indfanget ca.344 gæs på 3 år, som bruges til beregningen.