Stålhagl ( Jernhagl )1987 - 1999


Da vi startede på Værnengene med stålhagl i 1987 (jeg mener det var i 87) gik jeg ud og købte mine første stålhagl, det var 2 kasser Winchester til 198 kr. pr. kasse og det var jo en vild pris,
Men det blev da ikke bedre af at starte på jagt (på dette tidspunkt skød jeg med blyhagl en fugl i
hver 4.
Skud) .
Jeg gik ud den første morgen og brugte alle 50 skud uden at ramme et eneste stykke vildt og jeg var så sur, at jeg slet ikke kom på jagt næste dag.
Dette var selvfølgelig stålhaglenes skyld, troede jeg, men det var fordi jeg skød foran, for med blyhaglene var jeg altid godt foran, men stålhaglene var hurtigere, så jeg måtte tættere på.
Så jeg afprøvede forskellige stålhagl de næste par år og der blev opbrugt mange telefonbøger og mange meter bordpapir, det skal siges med det samme, jeg skyder kun med 3. Hagl. Jeg afprøvede danarms som havde en rimelig skudbillede på 25 m. og det samme havde remmington og det var i 12/70 men det var ikke lige sådan jeg havde tænkt mig det, for jeg ville have en patron der skød godt på afstanden 30 - 35 m. ellers kunne man jo lige så godt bruge flugtskydningspatroner, de slår også alt fuglevildt ihjel på 25 meter.
Men så prøvede jeg blå gyttorp 12/70 3. Hagl og det var et skridt i den rigtige retning og efter ca. 6 års søgen afprøvede jeg federal 12/76 3. hagl og de skyder næsten som jeg vil have at de skal være, de er i mit gevær dræbende på 35 meters afstand på fuglevildt, men det passer nok ikke til alle, samtidig skal man også huske at da jeg startede med stålhagl fandt jeg ud af at jeg ikke skulle så langt foran som med blyhagl, men man skal derimod længere foran jo længere vildtet er væk fra en da stålhaglene taber farten hurtigere end blyhagl.
Men der er nogle ting man skal tænke over.


Jeg kan kun sige at fra og være modstander af stålhagl er jeg blevet godt tilfreds med dem også på flugtskydningsbanen.

Det der står på denne side er kun min mening om stålhagl